tirsdag den 15. november 2011

Biotoppen uge 45

Så er vi på vej ned til biotoppen som er Varnæshoved strand. Dette sted er børnenes favoritsted og de kan bruge timer på at lege og undersøge stedet. Her er Emilius med en si, (da vi ikke kunne opdrive et fiskenet i butikkerne på denne årstid) og Maurits med et glas til evt. fangst.


Efter en lille gåtur ankommer vi på stranden. Som det ses på billedet er det en kold efterårsdag og temperaturen er max 6 grader. Vi er spændte på hvad vi kan finde af liv i det kolde vejr.


Det første dyr vi får øje på er en måge ude i vandet. Vi kan se at den dykker efter fisk, og er lidt imponeret over hvordan den bærer sig ad med de hurtige dyk og indtagelsen af fiskene. Da vi kommer tættere på flyver den væk.


.


Her ses deres efterladenskaber :)


Da vi kiggede nærmere på stenene, fandt vi et væld af små sorte snegle..


Her har Maurits taget en af dem op i hånden


Vandet er helt klart og man fornemmer en helt anden verden og økosystem under overfladen.
Da vi står på de store sten får Emilius øje på en brandmand...Maurits siger med det samme: "Den må man altså ikke røre ved - den brænder" - noget han formentlig har hørt da børnehaven havde stranduge i sommers. Brandmanden er utrolig flot i sin farve.  



Vi har alligevel lyst til at se nærmere på den, så jeg samler den op i en balje, hvor vi kan se dens lange tråde...men baljen er for lille så vi sætter den ud med det samme igen.


Vi beslutter os for af se efter liv i strandkanten, og her vrimler med disse tanglopper (uden at være sikker på navnet) - det er nogle hurtige små nogle, så jeg måtte hjælpe lidt til med fangsten, men til sidst lykkedes det Maurits at få to op. Det ligner små  rejer når man kigger nærmere efter. 



Derefter går vi længere ind på stranden for at se på hvad højvandet har skyllet op. Der ligger en lang bølge af tang og andre havbunds-ting langs hele stranden. Når man kigger nærmere er det nogle super flotte efterårsfarver og samtidig kan jeg genkende det mørkerøde - et "produkt" som vi som barn brugte til at lave landsskaber til en kæmpe togbane...


Jeg spørger om Emilius vil tage tangen op, så jeg kan tage et billede af det, men han er ikke meget for det - han synes at tangen er våd og klam... Men han gør det alligevel efter at jeg viser ham hvordan...


Maurits råber højt af glæde da han finder et krabbeskjold - en til hans store samling derrhjemme




Inden vi forlader biotoppen får jeg øje på en smuk blomsterplet som jeg har taget billeder af tidligere, men det kommer bag på mig at den stadig blomstrer en kold novemberdag, men smuk er den hverfald.
























1 kommentar:

  1. Hej Lourdes

    Et fint indlæg - jeg kan anbefale dig at sætte et kosteskaft fast på sien med gaffa tape eller spændbånd, så kan du nå længere ud / ind imellem tangen osv. Prøv også at løfte stenene op.

    Har du en håndbog, så du kan få bestemt 'de små rejer'?

    Vh Ida

    SvarSlet