Møbel og tekstil projekter

I stedet for at lave dukker har jeg valgt unikke og personlige møbler. Dette har jeg valgt fordi jeg personlig har en stor interesse herfor, men også fordi at jeg kan se det være relevant i pædagogisk arbejde. Den ene del er den kreative fremstilling, og den anden del er nytteværdien. Der er flere borgere som bor på døgn institutioner i lejligheder hvor de måske ikke har haft den største indflydelse på møbleringen eller interessen herfor. På et kreativt værksted kunne så have et projekt om hvad man kunne mangle på værelset, i form af god lænestol, lampe, kommode osv.. Derefter kan borgeren fortælle lidt om hvilken farve de bedst kan lide, noget der skinner, noget med prikker, perler, tegninger eller andet på.. Jeg kunne forestille mig et projekt hvor pædagogen kører i genbrug eller på loppemarked med borgeren, og finder tingen med pågældende funktion, for så at tage den med hjem og arbejde på. Derved vil jeg håbe at borgeren får glæden af produktet til hverdag.

Mine færdige projekter ( mest male og sy projekter):
Min oldefars gamle skrivebord fik nyt liv..

Jeg fandt en stående reol til 75 kr i genbrug. Jeg skar benene af den, sleb den, vendte den på langs og satte nogle hylder ind...derefter fik den engang lyseblå maling. Det blev til et helt nyt møbel.

På samme værelse står en seng og et skab jeg har malet, samt sengetøj jeg selv har syet.

I et andet værelse:

  

 Jeg har været på loppemarked og fundet nogle skønne gamle lamper. De er nicotingule og lidt medtaget, men formen synes jeg er flot. Derfor vil jeg gerne gøre noget ved farven. Hertil skal jeg undersøge hvilke farver der er bedst eller om jeg skal bruge spray maling...
-Vender tilbage senere

"Fælder"

For at finde ud af hvilke småkravl der er på biotopen på denne årstid, snakkede jeg med drengene om at sætte nogle mad-fælder op dernede. Drengene var begejstrede...
Med fra børnehaven havde de et plastikkrus med ris a la mande i som de gerne ville ofre til en fælde.

Vi finder flere plastikkrus frem og drengene hjælper med ideer til lokkemad. - Det bliver til wok-rester fra dagen før, peperonipølser, morgenens rester af havregrød samt rester af en leverpostej i foliebakke.

Dertil prøvede vi også at lave en kartoffelfælde, ved at udhule den, lave indgangshuller, samt ligge lidt ris a la mande inden i. Vi lukkede den med en køkkenelastik.

Så er vi ved at være klar

Undervejs ned i bien får vi en god snak om hvilke slags dyr de regner med at fange i fælderne... drengene tøver lidt, så jeg spørger dumt om de regner med at fange elefanter?? - De griner højt mens de råber nej!! - " Men jeg vil gerne fange en søhest - helst en blå!" siger Maurits. Emilius siger:" Så vil jeg gerne have de grå".. "Mor, kan du huske da jeg fandt en ægte søstjerne engang?"...Jeg finder ud af at jeg ikke har informeret drengene godt nok om projektet da de regner med at fælderne skal ud i vandet...Jeg forklarer så at det er længere inde på stranden vi skal grave dem ned, hvilket de også synes er helt fint. Drengene snakker videre om edderkopper og andet kravl de har set før. Snakken i bilen derned var hele projektet værd for mig, da jeg oplevede drengene sætte ord og tanker på ting som jeg blev overrasket over at de kunne huske og vidste noget om...

Her blev fælderne gravet ned:

Næste dag tog vi forventningsfulde ned på biotepen for at se til mad-fælderne. Men til vores overraskelse havde fælderne det ikke for godt... Vi kunne hverfald konstatere at der var liv på biotopen. Fælderne var splittet ad og lå helt andre steder end hvor vi havde gravet dem ned.

Kartoffelfælden kunne vi ikke finde, men foliebakken var der bidt hul i..

Lige ved siden af hvor et af krusene var gravet ned, kunne vi få øje på et dyrespor... som lignede en lille klov...

Her ses den til højre for bladet i midten

Lidt tættere på



Vi kan ikke nå mere den dag, men over vejer om vi kan lave en lille gipsafstøbning af sporet inden det forsvinder igen.

Desværre fangende vi ingen småkravl, men erfaringen rigere :)

Museumsbesøg på brundlund slot

Besøg på museum

Brundlund slot

Lige ved siden af studiestedet ligger der en flot bygning som jeg er kørt forbi utallige gange, uden at vide hvad det egentlig var, er og indeholdt. Med denne opgave var jeg ikke i tvivl om at jeg endelig skulle besøge Brundlund Slot. Min interesse for smukke gamle bygninger og for kunst spillede hermed en rolle for valget. På trods af interessen har museumsbesøg for mit vedkommende kun været i forbindelse med skolesammenhænge, så mit kendskab og tilgang til opgaven var minimal.

Besøget:

Jeg var spændt da jeg parkerede bilen på de smalle brostensbelagte veje omkring slottet, og nød stemningen af hygge og idyl udenfor bygningen. Cykler og fodgængere brugte stedet som en gennemgang og på den måde var der liv på stedet. De smukke hvide bygninger dateres helt tilbage til 1411 hvor dronning Margrethe besluttede at opføre bygningen til administration af byen.

Ved indgangen møder jeg en afløser som ikke kan fortælle så meget konkret om den pædagogiske linje på stedet, men at der er tilknyttet en billedskole. Jeg kan i min brochure så læse mig til dette:

Børn og Unge er en særlig målgruppe som vi arbejder specielt målrettet med.

Hver uge modtager 40 børn fra Aabenraa Kommune undervisning på Billedskolen.

Desuden får skolerne tilbud om formidlingsprojekter, som altid starter med lærerkursus, efterfulgt af rundvisninger, undervisning, praktiske øvelser og fremvisning af børnenes eksperimenter.

Børn fra folkeskolen deles op i forskellige alderstrin.

Fritidsordninger og børnehaver får også specielle tilbud.

De unge fra 10. klasse skolen og gymnasierne tilrettelægger vi særarrangementer for, så alle kan få glæde af kunstformidlingen og kunstens verden.

Med dette må man sige at det er mange muligheder i at bruge Brundlund slot som en pædagogisk aktivitet.

Derudover er der en elevator i bygningen, så kørestolsbrugere og gangbesværerede kan komme rundt i de 3 niveauer. Dog er der enkelte steder med trapper som fangekælderen, arresten, skyttekælderen, samt to tårne med enkelte trin.

Jeg får at vide at den udstillede kunst på slottet, kun er sønderjyske kunstneres værker. På pågældende tidspunkt var der en udstilling af Astrid Kruse Jensen – kaldt, ” Disappearing into the past”. Udstilling består af ca. 35 fotografier og installationer, som sætter fokus på erindringen. Kunstneren har brugt et gammelt polaroidkamera og film, som har overskredet deres holdbarhedsdato, og herigennem prøver hun at sine ” mime en glemt verden med indtryk fra barndommens univers og naturens skjulte uskyld”( som der står om udstillingen).

Da jeg kom op på første salen hvor denne udstilling befandt sig, blev jeg først grebet af de store rum, stilheden og roen i bygningen… Tiden stod helt stille og sanserne blev skarpere, samt en følelsesmæssig åbenhed for hvad der var i vente… Stille og roligt gik jeg rundt og betragtede de forskellige billeder, som fik tanker og erindringer af min egen barndom frem – det var et skønt øjeblik fordi jeg blev mindet om ting og steder jeg næsten havde glemt…

Desværre kom der meget lys ind af vinduerne, som blev reflekteret i glasset på fotografierne – det gjorde det svært at se dem ordentligt nogle af stederne.

På anden salen var der en udstilling af lokale kunstnere, spændende, men mere rodet fordi der kun hang et par værker fra en og samme kunstner, samt forskelligheden var meget stor. Denne udstilling var interessant, men talte ikke til mig på samme måde.

Derefter gik jeg ned hvor billedskolen udstillede nogle værker. Èn femte klasse brugt postkort med billeder fra udstillingen og tegnet dyr eller mennesker på – en komisk måde at arbejde og kopiere noget fra udstilling på. Dertil havde de lavet en kvadrat i pleksiglas, hvor alle siderne var udfyldt med tegninger og minder fra deres tidlige barndom.

Derefter var der ikke mere kunst at se på, men historisk set var der stadig fangekælderen og skyttekælderen og arresten. Disse ting skabte en spændende stemning og historie om stedet.

Alt i alt, var det en fornøjelse for mig at være på besøg på Brundlund Slot. For mit vedkommende var det ægte kvalitetstid, samt en følelse af overskud da jeg tog derfra. Samtidig synes jeg at det er dejligt at de bruger stedet på en pædagogisk/kunstnerisk måde, og dermed giver oplevelser og udfoldelsesmuligheder til børn og unge.

Det er ikke sidste gang jeg skal på museum J

Biotoppen uge 45

Så er vi på vej ned til biotoppen som er Varnæshoved strand. Dette sted er børnenes favoritsted og de kan bruge timer på at lege og undersøge stedet. Her er Emilius med en si, (da vi ikke kunne opdrive et fiskenet i butikkerne på denne årstid) og Maurits med et glas til evt. fangst.

Efter en lille gåtur ankommer vi på stranden. Som det ses på billedet er det en kold efterårsdag og temperaturen er max 6 grader. Vi er spændte på hvad vi kan finde af liv i det kolde vejr.

Det første dyr vi får øje på er en måge ude i vandet. Vi kan se at den dykker efter fisk, og er lidt imponeret over hvordan den bærer sig ad med de hurtige dyk og indtagelsen af fiskene. Da vi kommer tættere på flyver den væk.

.

Her ses deres efterladenskaber :)

Da vi kiggede nærmere på stenene, fandt vi et væld af små sorte snegle..

Her har Maurits taget en af dem op i hånden

Vandet er helt klart og man fornemmer en helt anden verden og økosystem under overfladen.

Da vi står på de store sten får Emilius øje på en brandmand...Maurits siger med det samme: "Den må man altså ikke røre ved - den brænder" - noget han formentlig har hørt da børnehaven havde stranduge i sommers. Brandmanden er utrolig flot i sin farve.  

Vi har alligevel lyst til at se nærmere på den, så jeg samler den op i en balje, hvor vi kan se dens lange tråde...men baljen er for lille så vi sætter den ud med det samme igen.

Vi beslutter os for af se efter liv i strandkanten, og her vrimler med disse tanglopper (uden at være sikker på navnet) - det er nogle hurtige små nogle, så jeg måtte hjælpe lidt til med fangsten, men til sidst lykkedes det Maurits at få to op. Det ligner små  rejer når man kigger nærmere efter. 

Derefter går vi længere ind på stranden for at se på hvad højvandet har skyllet op. Der ligger en lang bølge af tang og andre havbunds-ting langs hele stranden. Når man kigger nærmere er det nogle super flotte efterårsfarver og samtidig kan jeg genkende det mørkerøde - et "produkt" som vi som barn brugte til at lave landsskaber til en kæmpe togbane...

Jeg spørger om Emilius vil tage tangen op, så jeg kan tage et billede af det, men han er ikke meget for det - han synes at tangen er våd og klam... Men han gør det alligevel efter at jeg viser ham hvordan...

Maurits råber højt af glæde da han finder et krabbeskjold - en til hans store samling derrhjemme



Inden vi forlader biotoppen får jeg øje på en smuk blomsterplet som jeg har taget billeder af tidligere, men det kommer bag på mig at den stadig blomstrer en kold novemberdag, men smuk er den hverfald.